Drømme og visioner så klare som glas
krystaliseres som Isblomster
på randen til evigheden
og bevares for altid
som tidsløs krystalinsk poisi

Vi væver drømme ind i det ventende liv
og gør os klar til at spire til midvinter
Størknet i nuet, det er drømmenes tid
finder vi kraft blandt
elementarer og mytevæsener




Den anden Mysterierejse:
~ Mens vi venter på Solen ~

Torsdag den 13. december 2018 holder jeg atter Mysterierejse. Det bliver indenfor i et hyggeligt og intimt kolonihavehus med brændeovn og stearinlys.
Denne gang er temaet: Mens vi venter på solen, for vi er i en mellemperiode i Årets hjul - mellem Samhain og Midvinter hvor solen atter går i tiltagende og vinder ind på dagen.
Mens vi venter på Solen, på livet, på det tiltagende lys og vores egen livskraft der atter rejser sig i materien, har vi en vigtig mission: Drømmene. Ikke bare vores egne drømme for vores personlige liv, men drømme for hele menneske-sjælen. Hvilken rolle spiller mennesket for jordens udvikling? Er der kontakt til Jorden i de drømme der udspiller sig nu? Og hvis ikke, har vi så mulighed for at genetablere de tabte drømme, der muliggør et harmonisk og symbiotisk liv med de øvrige livsformer på denne klode?
I denne rejse vil vi - med hjælp fra naturens medicin - fiske efter de tabte drømme, der gik til bunds i shitstorme af modvind, fra dem der allerede havde givet op. Drømme der kan ranke livets rygrad og fjerne skammens figenblad! Drømme om mod og om at kæmpe for hvad vi har kært, og gen-etablerer dem i fællesbevidstheden, til alles eje! Med hjertet som kompas kan vi navigere og genfremkalde det tabte. Lad os føle stolthed og storhed igen!

Hvordan jeg fandt formen på den moderne Lussenatten:
I gamle dage i norden var Lucia ikke en kristen højtid, men en hedensk fejring af vintersolhverv. Den 13. december var nemlig årets mørkeste vendepunkt, før man reformerede kalenderen, og den længste nat blev på den 21. december.
Den svenske Lucialegende kan føres helt tilbage til 1200 tallet, og blev dengang kaldt for "Lussenatten" (Lussinatta). På denne nat husserede der angiveligt en vis dame rundt ved navnet Lussi eller "Lussekællingen" (Lussekäringen) som sandsynligvis er afledt af det latinske "Lux" der betyder lys. Hun fløj rundt på denne årets længste nat med sit følge, og man skulle holde et vågent øje med hende, for hun kunne godt finde på at snuppe uartige børn hvis hun fik sin chance til det. hun Sådan var det i folketroen, men noget langt dybere ligger der selvfølgelig til grund for myten.
For de af jer der kan lide at dykke ned i det historiske, kan I med fordel læse denne artikel, som jeg har min viden fra.

Jeg satte mig for nogle år siden til at finde ud af hvad der var i denne myte, da jeg var blevet inviteret til et psykedelisk selskab på denne aften og syntes at det kunne være sjovt at inddrage elementer fra Lucia. Istedet for lys bragte jeg nogle glaspiber med DMT, og på toppen af et svampetrip indhalerede jeg så en pibe. DMT skulle i denne forbindelse fungere som lucia-lyset, og jeg skal da også love for at der blev lys på de indre planer!
Traditionen med DMT på Lussenatten gentog sig et par gange (med i øvrigt meget smukke og meningsfyldte DMT-rejser), men det var først sidste år den 13. december 2017, at jeg rent faktisk mødte Lussekællingen - eller i hvertfald et DMT-væsen som var med på spøgen! Hun ejakulerede sin kraft ind i mig, og viste sig i den forbindelse at minde om Gudinden Sheela Na Gig.
Hele historien er ret bizar, og mit første indtryk af damen var da også, at hende skulle jeg holde et vågent øje med! Hun kom som en kæmpekvinde - nøgen og med en lidt for hysterisk latter, der ikke gjorde mig helt tryg. Hun fløj direkte imod mig fra højre side af mit synsfelt (jeg sad i skrædderstilling med lukkede øjne), siddende på en stor terning af en art med fine ornamenter. Snart flød terningen sammen med mit energifelt, og jeg opdagede at ornamenterne var mange-dimentionelle verdener der åbnede sig, når jeg interagerede med dem. Dette ændrede min indstilling over for hende, og jeg tænkte "Ok, så åbner jeg mig sgu!" og åbnede mit hjerte for hende. Da hendes krop var lige ud for min (hun befandt sig højere oppe end jeg sad), flød vores chakras sammen, og fra foden af hendes chakra-system (rodchakraet) åbnede hun sig nu og sprøjtede energi ind i mit halschakra. Jeg har sidenhen læst om gudinden Sheela na Gig og er kommet til at tænke på, at hun lignede en smuk version af hende.
Ja jeg ved det lyder ret meget som sex, og jeg var endda istand til at se hvor corny hele situationen var - men det hele foregik i en super psykedelisk DMT-verden, hvor alting blev forvandlet til vibrerende energi der udfolde sig i uendelige dimentioner. Så nej, jeg kan ikke sige at jeg følte liderlighed.. jeg følte energitransformation!
Hun viste sig også at være vis. Da jeg mærkede at forbindelsen til hende aftog og hun begyndte at flyve videre mod venstre, plagede min indre stemme hende, men hun svarede, at jeg havde fået nok nu, og at jeg skulle fordøje det jeg havde fået fra hende. Jeg mærkede at hendes energi var blevet skudt ind i mig som små klumper, bl.a. i min strube, og ved at koncentrere min opmærksomhed i dem, udvidede de sig og fordelte sig.
Jeg har fornemmelsen af at hun kommer igen i år på samme dato..

Jeg holder Mysterierejsen ~ Mens Vi Venter På Solen~ som er min moderne version af Lussenatten. Kom med hvis du føler for det!

Skriv eller ring til mig for at tilmelde dig og høre om pris.



Tilbage til oversigt over mysterierejserne