Kraftjagt

Kraftjagt er en metode man kan bruge, til at gøre sig tilgængelig for kraft i naturen. I Hareskoven og andre skove instruere jeg af og til i kraftjagt. Du kan se hvilke dage der er tale om, i kalenderen.



Baggrund
Oprindeligt lærte jeg kraftjagten at kende i en heksekult, jeg blev optaget i, da jeg blot var 16 år. Kultens grundlægger, der kaldte sig Pan, var inspireret af Carlos Castanedas bøger om Don Juans lærer, hvori kraftjagt beskrives for første gang. I Carlos bøger foregår kraftjagten i ørken- og busklandskab, da hans lærer og shaman Don Juan boede i det nordlige mexico. Derfor prøvede Pan at overføre nogle teknikker til dansk skov, og langsomt fik vi vores helt egen version af den i kulten.

Det jeg kalder for kraftjagt i dag, er min egen videreudviklede version af det vi praktiserede i heksekulten, og bygger på en grundlæggende forståelse for energien bag al liv.
Du kan med fordel læse kapitlet om Energiens Økologi og Om Grundfrekvensen og arternes fællesskikkelser før du går videre her, for at forstå nogle af de begreber jeg bruger.

Om Kraftjagten
Kraftjagt handler i korte træk om at gøre sig tilgængelig for kraft. Så simpelt er det. Det handler om at rette antennerne ud, og mærke verden gribe ind i ens væsen, lige såvel som man selv griber ind i verden. I kraftjagt flytter man på den grænse man normalt opfatter som sit væsens afslutning og den øvrige verdens begyndelse, og man tillader sig selv at ”blive en del af verden”.

Hvis det lyder fuldstændig horribelt i dine øre, vil en simpelt øvelse måske kunne hjælpe på forståelsen:

Prøv at gå ud i naturen og sæt dig i en behagelig stilling og slap af.
Ret din opmærksomhed udad, gennem syn, hørelse, lugtesans, følelse, og gennem at mærke stemningen der hvor du er.
Forestil dig at du er en neutral observatør, der tillader sanseindtryk og stemninger at gå ufiltreret gennem din opmærksomhed, uden at du har en mening eller fortolkning af hvad du oplever, således at du bibeholder opmærksomheden på verden og ikke på din mening om verden. Hvis du mister koncentrationen og begynder at tænke tanker, vender du bare roligt din opmærksomhed tilbage til verden omkring dig, så snart du opdager, at du er i gang med tankerne.
Nu da du er blevet fortrolig med at rette din opmærksomhed udad, kan du prøve at forstille dig, at din krop bliver gennemsigtig for tilsidst at forsvinde helt. Alt hvad der har med din personlighed at gøre, og dit liv som menneske bliver usynligt. Kun verden omkring dig, bliver ved med at gøre det den altid gør, og din opmærksomhed er med og oplever alt hvad der foregår.
Prøv nu at mærke verden gennem din evne til at sanse stemninger. Denne evne bruger vi normalt, når vi skal tyde hvilke følelseskonstellationer der er i en gruppe af mennesker, for at kunne navigerer blandt artsfæller. Bruges denne sans i stedet på verden generelt, vil vi opdage, at den er fuld af stemninger. Stemninger som svinger, ånder, blæser og skifter som vejret, stemninger som udveksles mellem alle elementer af økosystemet: solen, træerne, jorden, blæsten, vandet og dyrene imellem. Det kan vi mærke fordi stemningen er summen af den energiladning der ligger mellem de forskellige elementer i verden, både det som vi opfatter som ”levende” og det vi anser som dødt. Og stemningen skifter hele tiden – danser mellem væsener og bringer information til hverandre om hinandens tilstand. Lader vi disse stemninger gå direkte ind i vores opmærksomhed, uden at tolke på dem, ja så vil de spille helt ind i vores følelsesliv, hvor vi kan mærke dem i maven, i brystet, i underlivet ja selv i hovedet, som vores egne følelser, der kilder og strømmer gennem kroppen, og som får os til at udskille hormoner og neurotransmitter-stoffer!

Her må jeg lige stoppe op for at gøre dig opmærksom på, at du lige har følt med verden, og ikke blot med det du opfatter som dit eget væsen, din krop og psyke. Du har med andre ord flyttet grænsen for hvad der er ”dig”.
At mærke med hele verden er det første skridt, som du lige har fået en forsmag på.
At danse med verden og dermed påvirke den tilbage, er det næste..

Når man kraftjager afkopler man sig sin menneskelige fællesskikkelse. Man afklæder sig sin "menneskelighed" så at sige. Når først man er fri af artens fællesfrekvens - menneskeskikkelsen, ser verden ganske anderledes ud. For de fleste er det angstprovokerende at bevæge sig ud i dette fremmede land, og det er der en god grund til: Vi har nemlig et instinkt som sørger for, at vores opmærksomhed holder sig inden for artens fællesskikkelse, fordi det holder sammen på flokken, og sikre dens overlevelse. Når vi således alligevel i kraftjagten bevæger os udenfor de trygge rammer og forlader menneskets bærebølge, rammes vi ofte af rædsel. Denne følelse er som regel nok til at få vores opmærksomhed til at trækker sig tilbage igen i de trygge rammer, og på den måde har den tjent sin funktion som vagthund for vores opmærksomhed!

Denne følelses-vagthund er at sammenligne med de fæle hunde med øjne så store som tekopper og møllehjul i eventyret Fyrtøjet, som skal skræmme folk fra at tage af de skatte som de sidder på. Men da vores helt soldaten kommer, sætter han dem blot ned på heksens forklæde, - så de ikke får snavsede poter, og tager løs af skattene. Moralen er tydelig: Hundene er ganske harmløse. Det er kun deres ydre som ser skræmmende ud, og den som er tilstrækkelig modig til at overvinde sin frygt, vil få adgang til store skatte. Dog er det vigtigt at behandle vagthunden godt. Soldaten sætter den på heksens forklæde, og viser den kærlighed, og det er en vigtig detalje.

Her skal vi genkende følelsen af rædsel som en af vagthundene i eventyret, og forstå at den dukker op, fordi vi er ved at bryde ud af fællesskikkelsen. Er vi først fri, ligger resten af universets frekvenser tilgængelige for opmærksomheden.

Rædslen har to sider: reagerer vi med frastødning på den, vil den være ubehagelig som hvis man fik et stød. og den vil gøre os bange. Reagerer vi med tiltrækning og lyst og søger mod den som noget rart, vil den gå igennem os som en kold brise, der får hårene til at rejse sig på hele kroppen, og hjertet til at frydes. Dette er gyset og er det samme man føler, når man tager en tur i rutjebanen, eller laver noget andet "farligt". Vi gyser fordi følelsen ændre vores energikrop: Fra vi før var lukkede og faste og oplevede verden som lukket og opdelt, bliver vi gennem gyset åbnet op i shakraerne, så vi kan mærke og sanser verden langt kraftigere. Følelsen af de almindelige grænser mellem krop og verden forsvinder, og man får en større fornemmelse for altings bagvedliggende energi. Paradoksalt nok kan en åbning for rædsel føre til at hjerte-chakraet åbnes og man føler kærlighed og sammensmeltning med det man før var bange for. I tilfælde af at man har trådt igennem rædsel i kraftjagten, vil hjertet åbnes og forbinde sig med hele den mørke skov, og alle de væsener og energier den rummer. Det er en smuk, oplevelse når det sker.

I skoven bruger vi forskellige teknikker til at frigøre os fra vores fællesskikkelse, og vi øver os i at træde igennem rædslen og ud på den anden side, hvor verden er mere flydende og energisk. Når vi atter bevæger os mod Harreskov station for at træde ind i den "civiliserede" verden igen, bruger vi et øjeblik på at samle os, skrue ned for vores chakraer og mærke vores krop.

Undervejs er jeg opmærksom på hvor langt den enkelte kan gå, så det sker i det tempo, der fungerer for en. Der er mange niveauer af kraftjagt, og mange måder at træde ud af fællesskikkelsen på. Nogen gør det helt uden at træde gennem rædslen og andre har nogle voldsomme selvskabte dæmoner, de først skal slutte fred med, før de kan komme videre. At kraftjage kan således være terapeutisk for den som har angst projektioner hængende i sit ydre energifelt, fordi det får en til at smelte sammen med de projektioner, man har skubbet væk fra sig.

Praktisk information:
Hav fornuftigt tøj og sko på (ingen høje hæle i skoven!). Det skal være tøj du kan tillade dig at blive lidt beskidt i.

Hvis du har ting med, så hav dem i en rygsæk. Det giver balance i kroppen.

Pris:
Prisen afhænger af arrangementet som er linket til kalenderen.
Du betaler kontant på stedet.



Kraftjagts kursus og Natteløb

Som noget nyt lancere jeg et kraftjagtskursus med efterfølgende aften- og natteløb. Det vil ske over to weekender: søndag den 9. september samt fredag den 14. og lørdag den 15. september. Søndag den 9. holder jeg en introduktionsdag til forskellige kraftjagtøvelser og meditationer, og den følgende fredag og lørdag er der kraftjagtsløb

Hvad er et natteløb?
Scenariet i et natteløb er oftest det samme: Man deles ind i hold og får udleveret et kort over skoven/området, + en lille lygte (på dette natteløb får I udleveret en rød cykelbaglygte, så det ikke tager nattesynet), og så bliver man ellers sendt afsted holdvist med omkring 20-30 min mellemrum.
Natteløbets rute består som regel af poster, hvor der er forskellige opgaver man skal udfører. På min barndoms natteløb i min atletik-klub skete det at lederne lagde sig på lur og forskrækkede os når vi kom gående i hold i mørket. Jeg husker ofte en gysende jubelfornemmelse når jeg gik der i mørket, og de større børn fortalte spøgelseshistorier om skoven. Jeg strakte mine sanser og lærte at se med mere end mit syn. Det var bestemt bevidsthedsudvidende!



På dette Cannabis-Natteløb vil jeg dog ikke lægge mig på lur for at forskrække jer! Gyset kommer helt af sig selv når man åbner op for stedets energier. På den måde er Cannabis-natteløbet meget mere end bare et natteløb. Det er også en kraftjagt, hvor i vil blive udfordret i at forbinde jer med den flydende verden i naturen. Mærket flowet og åbne op for jeres bevidstheds-boble, så I bliver en del af noget langt større. Undervejs på posterne er der små meditationsopgaver hvor I skal bruge jeres evne til at træde ud i stedets energi/stemning.

Natteløbet starter med at vi mødes klokken 20. Herefter bevæger vi os hen til et bålsted hvor vi starter med lidt meditation, og I bliver sat ind i løbet og delt op i hold.
Inden vi tager afsted, ryger vi cannabis sammen. Den bliver skånsomt opvarmet i en såkaldt "vaporizer", som fordamper de aktive stoffer i urten istedet for at brænde dem af så man undgår at ryge tjære der dannes når planten bliver brændt af.

Du bringer selv lidt urt med til løbet, og vi ryger det inden vi tager afsted i hold. Hvis du ikke har prøvet at gå mens du er påvirket af cannabis, vil du blive placeret på et hold hvor der er andre som er mere "øvede". Jeg og et par andre vil være i skoven og på nogen af posterne, så vi kan holde lidt øje med jer!

Håber jeg har vækket din interresse!

Pris: Da det er et nyt koncept jeg her skal afprøve, er prisen for at deltage i løbet 150 kr, som du betaler kontant ved ankomsten.
Dog, hvis du betaler via bankoverførsel inden den 14. august, kan du nøjes med at slippe med 100 kr. Skriv/ring for at få mit kontonummer.



Til toppen