Min filosofi

Herunder kan du læse om min verdensforståelse, som jeg baserer mit arbejde på. Hvis du ønsker at kommenterer det, er du velkommen til at skrive en mail til mig. Jeg kan dog ikke garanterer at jeg har tid til at skrive tilbage, men der er rig lejlighed til at byde ind med erkendelser efter meditationen på meditationsaftnerne.


Energiens Økologi
Om Grundfrekvensen og arternes Fællesskikkelser
Bevidsthedsevolution og Paradigmer
NORMALIA - en bobleverden skabt af ord
Den Psykedeliske Oplevelse
Cannabis som en spirituel døråbner og meditations-værktøj? Kan det virkelig passe?



Energiens økologi

Vores sind har brug for naturen, ligesom vores kroppe har det. Vi er alle indbyrdes afhængige af hinanden, og adskillelsen er svær at få øje på, når vi zoomer ud og ser på det hele i det store perspektiv. På det molekylære plan indånder vi f.eks. ilt som de grønne planter afgiver, mens de igen optager kuldioxid som vi udånder. En smuk cyklus som demonstrerer hvad gensidig symbiose er.

Jeg lærte tidligt, at jeg fik det bedre mentalt når jeg tog ud i skoven eller gik en tur på stranden. Efter en lang dag på arbejde eller uddannelse følte jeg mig ofte træt og tung i hovedet, og erkendelsens muser var langt væk. Jeg kunne ligefrem have tendens til irritation over småting og drage negative konklusioner over forskellige problemer. Men efter et stykke tid blandt træerne, langs kysten eller på engen føltes det som om mit sind var blevet renset for ”dårlig energi” og de mentale briller pudset. Al ”spindelvævet” forsvandt fra mine tanker, og jeg fik fred til at nyde verden og bare være mig selv. Når jeg i denne tilstand kiggede på de ting jeg før havde følt vrede over, havde jeg nu overskud til at se tingene i et bredere perspektiv og med større forståelse og rummelighed.

Hvad var der sket? Hvorfor kunne jeg ikke bare opnå denne følelse af friskhed og fornyelse ved at sidde hjemme i stuen og mediterer? Jeg begyndte at opfatte mine vandreture som en slags udbytte med naturen: den gamle og brugte energi som hang i mit sind, -spindelvævet, blev udbyttet med en ny og frisk energi, der udstrålede fra alle andre livsformer i naturen. Specielt planternes energi var god. Jeg sammenlignede det med den symbiose der foregår på det fysiske plan hvor planter producerer ilt gennem fotosyntese, og vi producerer kuldioxid gennem at respirerer (planter respirerer selvfølgelig også som dyr, blot laver de mere fotosyntese, så nettoproduktionen er overskud af ilt). Kunne det forholde sig sådan at der var en slags "spirituel" symbiose også? At den energi jeg oplevede i mit væsen både på det bevidste og det ubevidste plan, blev næret, ved at strømme og vekselvirke mellem forskellige livsformer? Opfører denne mentale/spirituelle energi sig økologisk med nicher og fødekæder og det hele?

Gennem mit arbejde med meditation, kraftjagt og bevidsthedsudvidende rejser er jeg efterhånden blevet af den overbevisning, at mentale processer ikke blot er et resultat af neuroners aktivitet i hjernen, sådan som videnskaben fremstille den, - som en meget avanceret computer. Mentale processer, - bevidste eller mindre bevidste, opfører sig i langt højere grad som energi, vi med vores opmærksomhed kan tune ind på, ved at gå i resonans med forskellige frekvenser, - akkurat som når en radio tuner ind på forskellige stationer. Disse resonansfelter vi skaber, er perfekte hologrammer der dannes af det elektromagnetiske felt omkring kroppen, som er et resultat af nervecellernes elektriske impulser.
Med dette resonansfelt påvirker vi alt i vores omgivelser, ligesom vores omgivelser påvirker os. Begrebet fællesbevidsthed bliver i denne sammenhæng meget konkret, da resonansfelter deles med alle andre, - specielt med dem af sin egen art.

Jeg blev overrasket og glad da jeg fandt ud af, at den engelske biolog Rupert Sheldrake havde forsket og skrevet om netop dette emne. Du kan høre et radio-interview af ham her: Radiointerview med Rupert Sheldrake, den 7. februar 2012.

Hele dette hav af elektromagnetisk resonansfelts energi vi ligger og skvulper rundt i, er som en matrix der ligger åben for vores bevidsthed, parat til at udfolde sig i erkendelsesrus for vores opmærksomhed. Nogle hologrammer - eller erkendelsesblomster, som jeg ynder at kalde dem, er enkle i deres udtryk, og giver opmærksomheden forståelse for helt basale og simple ting. Andre igen er storslåede og kan vælte vores paradigme-opdelte verdensforståelse med nye slående erkendelser.

Gennem menneskets historie er det netop erkendelser der har ændret vores verdensforståelse dramatisk. Bare tænk på Newton der fik erkendelsen om tyngdekraften fordi han fik et æble i hovedet. Eller Einstein som fik erkendelsen om altings relativitet og formulerede relativitetsteorien.

Alle disse forskellige erkendelsesblomster kan hver især danne forståelse i opmærksomheden, ud fra hver sin unikke perception. De er komplette "pakker" af følelse og erkendelse, og vil ved deres fulde udfoldelse udvide opmærksomheden i sin form og transcenderer den til bevidsthed. Erkendelse er altså erhvervelsen af en ny energi-form og når den rammer, vil den påvirke alt i personen som udfolder den, lige fra følelser til kroppens almene helsetilstand.


Til toppen



Om Grundfrekvensen og arternes fællesskikkelser (artsfrekvenser)

Alt liv udspringer fra en fælles energifrekvens. Dette er grundfrekvensen, kaldet Aum, Aya, brølet fra the Big Bang, Verdenslyden, Den store Fjært, osv. Ud af denne frekvens har livet udviklet sig og kanaliseret forskellige variationer af den, med hver sin skønhed og specialitet, der komplimenterer hinanden i deres mangfoldighed. Tilsammen danner alle arter en fuldendt symfoni, der væves ud og ind af toner/frekvenser, der opbygges og nedbrydes i spiralformede livs-cyklusser. Og altid er der balance i Universet, så summen af de forskellige artsfrekvenser giver Grundfrekvensen.. AUM.

De forskellige livsformer har hver deres fælles frekvens, hvor intern kommunikation foregår. F.eks. er det rævenes fælles frekvens, der får dem til at genkende hinanden og føle at de er "ræve". Frekvensen er rævens fællesskikkelse og dens ultimative ID, som definerer den som "ræv", både over for sig selv og over for andre.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at den enkelte ræv jo både ligner, lugter og lyder som en rigtig ræv, på grund af den krop den har, så derfor vil andre ræve altid kunne genkende den. Men det er slet ikke nok. En ræv ville blive meget forvirret hvis den mødte en anden ræv, som ikke var hooket op på rævenes fællesskikkelse, fordi den ikke ville kunne gå i resonans med den, - eller hvis den gjorde, ville den selv ryge ud af sin egen ræve-skikkelse.

Den ville også blive meget forvirret hvis den pludselig mødte et menneske, som var hooket op på rævenes fællesskikkelse, så den kunne gå i resonans med dette menneske. Den ville ikke opfatte mennesket som et rigtigt menneske, på trods af kroppens forskel.

Denne udbytning af fællesskikkelser sker relativt ofte. F.eks. oplever vi det, når vi holder husdyr, -specielt kæledyr, som udsættes for kærlighed og kærtegn. Ofte opfatter familiens vovse sig selv som et slags menneske, og kan adapterer forskellige adfærdsmønstre fra sin menneskefamilie. Den går i resonans med menneskets fællesskikkelse, og kan således dele følelser og en hvis grad af forståelse med dem.

Sjældnere sker det, at kæledyrets ejer kanaliserer dyrets fællesskikkelse, i hvert fald inden for den vestlige kultur, hvor vi har tradition for at opfatte os selv, som noget andet og finere end alle andre skabninger. Kristendommen der domminerede vores kultur ind til for ganske nyligt, havde den holdning, at dyr var uden bevidsthed, og skabt for at brødføde os. Videnskaben overtog tildels denne holdning, og idag vægrer de fleste mennesker sig stadig ved, at blive kaldt for et dyr, - selvom vi biologisk set selvfølgelig er et dyr!

Heldgvis bryder bevidstheden dog igennem i disse dage, da en håndfuld førende forskere netop har underskrevet en fælles erklæring om, at der er bevidsthed i dyr. Erklæringen kaldes Cambridge Declaration of Consciousness.

Kunne det være, at vi står foran et paradgme-skifte?

Til toppen



Bevidsthedsevolution og Paradigmer

Menneskers kollektive virkelighedsforståelse er af naturen konservativ, fordi vi er et socialt flokdyr, der søger enighed for at få anerkendelse. Det udløser belønning når vi gør noget, som vores flok anerkender, og vores handling bekræfter samtidig resten af flokken. Det er altså en positiv feed back mekanisme, når vi bekræfter gyldigheden i hinandens levemåde og værdisæt, og belønningen er da også til at få øje på: anerkendelse forøger chancerne for succes med det modsatte køn samt en god rang i hierarkiet. Den kollektive virkelighedsanskuelse er derfor oftest følelsesstyret og ikke fornuftbaseret.

Når det kommer til den naturvidenskabelige verdensforståelse som jo officielt er toneangivende for resten af det vestlige samfund, møder vi igen denne konservatisme, som kun langsomt tillader nye erkendelser at trænge i gennem. Og de sociale feedback mekanismer virker da også her: angst for at blive hængt ud af kollegaer, hvis man støtter alt for kontroversielle teorier, får ofte klapset eksperimenterende forskere med højtflyvende ideer på plads. Gensidige skulderklap og økonomisk støtte fra den private industri er ligeledes størrelser, som påvirker hvilke forskerresultater der når frem til den endelige offentliggørelse. Forskerresultater som vi baserer vores endelige virkelighedsforståelse på i dag, og som er med til at definerer vores nutidige Paradigme .

Et paradigme, forstået som en overordnet kollektiv verdensanskuelse, styrer fortolkningen af de informationer vi få ind fra kosmos. Den er som et par briller der farver lyset der strømmer igennem, og sørger for, at den forståelse opmærksomheden danner, ressonerer med fortidige erfaringer, som definerer paradigmet. Dette er en glimrende mekanisme, som hjælper os til at sætte vores forståelse op på tid, så vi kan danne hukommelse af den rækkefølge forståelsen er dannet i. Her kan vi så igen stille skarpt på de steder, hvor de nye informationer ikke resonerer med de gamle, og på den måde forstå vores fortidige fejltagelser.

Problemet før og nus opstår, når grupper i flokken forsøger at modvirke nye erkendelser som ændrer paradigmet, på grund af følelsestyrede kræfter, der søger at opretholde det gældende paradigme i den form det har. I gamle dage var det ofte religiøse kræfter som forsøgte at undertrykke nye erkendelser, der satte tvivl om religionens ord. Idag kan det være økonomiske interresser, eller frygt for ærestab som gør at ny viden ikke får lov til at vinde indpas. F.eks. kan det ske at en forsker, der har defineret eller basseret sin forsking på en teori som bliver modbevist, føler sig fristet til at modbevise denne erkendelse, eller det kan være økonomiske interresser der gør sig gældende, hvis en industri forsøger at undertrykke ny viden der påviser at deres produkt er ubrugeligt, for at kunne blive ved med at producere og sælge den. Når dette sker, bevæger den kollektive verdensanskuelse sig i hårde ryk, istedet for at glide i en kontinuerlig bevægelse. Bevægelsen størner hele tiden op, fordi der er kræfter som ønsker at holde igen på ny viden der ændre paradigmet, af grunde som magt, frygt for det ukendte og profit, og kun et massivt pres indefra kan sprænge denne størknethed.

Til toppen



NORMALIA - en bobleverden skabt af ord

Menneskets bevidste ord-verden, - som på mange måder dominerer vores artsfrekvens, har i min verden fået navnet NORMALIA. Normalia er en mental bobleverden der bliver styret af samfundets paradigmer og trendts. Den udvider sig kun trægt, fordi menneskets kollektive natur gør, at de fleste spejler sig i andre og imiterer hinandens meninger og handlinger. Det giver en følelse af "at have styr på sin verden", og det er en del af den menneskelige positionering og hakkeorden. At bevæge sig uden for komfortzonen, og gøre noget andet end sin nabo, kan derimod skabe frygt og social stigmatisering.

For andre kan gyset ved at bevæge sig uden for Normalia blive til et rush, som kan blive direkte vanedannende og lystbetonet. Det ser vi fra eventyrere som skal ud og kravle på farlige klipper, eller fra stofmiljøet hvor lamfighters udfordre sig selv og sine grænser, ved at tage voldsomme doser af forskellige stoffer og kombinationer, som kan føre dem helt ud over artfrekvensens grænser - nogen gange med livet som indsats.
Der findes mange subkulturer, som bevæger sig ud over grænselandet for normalia, hvor ord og handlinger, der i normalia ville føre til social dumpning, er legitimt. Man skal dog holde tungen lige i munden når man navigerer i disse kulturer. De er nemlig ofte lige så præget af social imitation som normalia er, og har deres egne dogmer og trends. Miljøer som værdsætter originalitet og individuelle evner, kort sagt bevidsthed, er sjældnere.

Jeg - og mange andre - lever på randzonen til normalia. Herfra svømmer jeg ud i det ordløse, gennem følelser og stemninger og forsøger at indvinde nyt land, skabe nye ord og vendinger, som jeg tager med mig hjem og indfletter i mit sprogbrug. Selvom Normalia bevæger sig trægt, og ofte er bange for at tage nye erkendelser ind, er der brug for at nogen tager på rejser ind i det ukendte land og bringer nye fisk med hjem!


Til toppen



Den Psykedeliske oplevelse

Jeg har forsket i den psykedeliske tilstand i mange år, ved selv at indtage psykedelisk virkende stoffer og undersøge hvad jeg oplever. På denne måde, ved at bruge min egen oplevelse som videnskabeligt måleinstrument, og sammenligne den med andre menneskers uafhængige psykedeliske oplevelser, har jeg efterhånden dannet mig et billede af hvad der sker i denne tilstand. Jeg oplever at psykedeliske substanser er kraftfulde redskaber, der kan forstærke sindets evne til at se klart, og gennemskue mekanismerne bagom ”facaden” af virkeligheden. De kan løfte opmærksomheden op til et punkt, hvor man bliver i stand til at sanse frekvenserne bagom tanker og følelser, og se hvordan alting hænger sammen i et stort bølgende hav af resonerende energi. Brugt med omtanke kan de hjælpe til, at man blive mere bevidst om sig selv og sin omverden.

Inden for naturvidenskaben bliver der ikke lagt meget vægt på oplevelsen, men mere på hvad der kan måles og vejes. Det er grunden til at videnskaben ved mere om hvad der sker rent fysisk i kroppen under et "trip" end den ved noget om selve den psykedeliske oplevelse. Folk der har været på et trip og er kommet tilbage, kan ofte berettet, at de oplevede visuelle energi-mønstre vokse frem af alting, og at deres fantasi blev ualmindelig livlig med visioner. Ved højere doser oplever mange at deres krop "smelter" væk og bliver en del af energimønstrene, der både kan ses, høres og føles. Disse beretninger har fået videnskaben til at kalde stofferne for hallucinogene, altså fantasi-fremkaldende, set i forhold til den almindelige virkelighedstilstand, hvor man jo ikke ser "energier" eller oplever at former smelter væk. At der kan ligge en dybere sansning af virkeligheden til grund for den psykedeliske tilstand, bliver der ikke talt meget om.

Mit første trip jeg tog var på LSD da var jeg 16 ½ år gammel, og det ændrede mit liv. Det var et såkaldt AUM-trip som var et lille stykke trækpapir med et fint indisk AUM tegn på. Efter sigende skulle det have indeholdt 120 mikrogram, men jeg mistænker det stadig i dag for at det indeholdt langt mere, for det virkede ualmindelig stærkt!

Nedenstående er et uddrag fra min dagbog da jeg var 16 år og er en beskrivelse af mit første LSD trip jeg tog den 27. november 1987. Det slog mig, da jeg læste det igen, hvordan mit skriftsprog ændrede sig efter trippet, og blev markant mere modent end det havde været før jeg tog det.

Efter et stykke tid begyndte min krop at føle sig underlig. Alt i rummet pulserede – jeg kunne se lyset blive stærkt og svagt i en hurtig takt. Jeg kunne også høre pulseringen – det gik lidt hurtigere end et forpustet menneskehjerte. Jeg fik en masse farve indtryk. Navnlig grøn og rød var særlig stærk. Min krop begyndte at fryse og ryste. Jeg var inde i den første fase forklarede de andre mig, som var lidt ubehagelig – lige inden man flyder væk fra kroppen. Jeg kunne kigge på min krop og havde fornemmelse af at det ikke var min. Jeg flød længere og længere væk. Tiden blev også fuldstændig ubetydelig. Jeg lå op af S og hele min krop – eller hvad det var jeg var blevet til – kunne sende indtryk og følelser over til ham. Jeg blev klar over at jeg ikke kunne holde sammen på den indre samtale – den flød fuldstændig ud af kroppen som ren energi. Jeg følte mig som en klump dej, der ustandselig skiftede form. Jeg havde egentlig en ret stor afsky for min egen krop på dette stadie, og følte mig aseksuel på det fysiske plan men alligevel kærlig. Jeg så på mine hænder og opdagede at jeg havde fået kløer. Kløer der kunne række langt ud i rummet og samle ren energi. Jeg kunne også se energien. Det var en slags sorte stråler der kom oppefra og mine kløer/hænder blev et med dem. Jeg blev utrolig flydende og selvom jeg fornemmede Pan talte, kunne jeg ikke sige et ord selv. Jeg kommunikerede på en anden måde.

Længere fremme skriver jeg:

- Senere da jeg skulle ud på toilettet så jeg ind i spejlet. Man kan egentlig sammenligne mit syn med at se igennem noget vand. Som om jeg bevægede mig rundt på bunden af havet. Jeg så hele tiden den tykke luft bølge, og det forvrængede synet en del. Jeg så på mit ansigt og det begyndte at skifte form. Jeg turde ikke se på hvad det blev til – et andet ansigt? Min sjæls ansigt? jeg satte mig på toilettet for at tisse og så på mine lår. Langsomt begyndte mine åre at træde frem. Det var ikke de normale blodårer. Disse årer pulserede lige så hurtigt som den pulsering der var i rummet. De blev mere og mere fremtrædende, og til sidst åbnede nogle af porerne sig i min hud og blev som små vulkaner der spruttede! Ikke nok med at jeg så det, men jeg følte det også!!! Så turde jeg ikke længere være alene, men løb ind til Pan. Han sagde at det bare var illusioner.

Hen på morgenen i slutningen af trippet tog jeg mig dog sammen, og så på mig selv i spejlet:

Jeg gik ud på toilettet og turde se mig selv i øjnene. Mit ansigt skiftede til et andet – eller nogle andre ansigter. Det skiftede imellem fire ansigter – meget hurtigt. Det var ikke nogen grimme ansigter men nogle mørkere nogle.

Pulseringen som jeg beskriver, er meget karakteristisk for et trip. Den kan ses som lys eller et egentligt energimønster i rummet som pulserer, eller den kan høres som en frekvens, - en tone som man kan høre svingningerne i. Nogle gange ryster kroppen med i den samme svingning (specielt i starten af trippet). Ved at blive bevidst om den underliggende svingning, kan man træde ind i den og ændre den. Det er som om at bevidstheden er nøglen til at kunne skabe og ændre det man er bevidst om.

Lidt om Fantasi på trip..
Mange har spurgt mig om det ikke bare er fantasi, det man oplever på et psykedelisk stof. "Det er jo bare hallucinationer som sker inde i hovedet" siger de, og mener dermed at have bevist at den almindelige faste tilstand er den rigtige og ægte verden. Til dette plejer jeg at sige, at jeg ser alt for mange fællestræk i de uafhængige trip-oplevelser som folk beretter om, til at det blot kan afvises som "hallucinationer". Hallucinationer eller fantasi er der dog masser af på et trip. Det sjove er bare, at det som vi skaber fantasien af, i den grad er virkeligt! Det havde jeg engang en erkendelse om:

Engang da jeg tog LSD havde jeg tidligere på dagen læst Anders And blade. På trippet så jeg pludselig Anders And for mig i forskellige situationer som var typisk for ham. Det stod klart for mig at han var en illusion. Anders And eksisterer jo ikke i virkeligheden, så selvfølgelig var han en hallucination! En fantasi slet og ret. Jeg morede mig kosteligt over Anders And som hallucination, - han fremstod virkelig komisk i sine forskellige udtryk og jeg mærkede en barnlig glæde ved at se ham. Jeg indså at jeg havde kendt ham det meste af mit liv, og mine første tegneserieoplevelser var med ham. Derfor havde jeg følelser for Anders And. Følelser som nu blev projekteret over i hans forskellige positurer, så jeg kunne le ad dem. Anders And som vred, - som forelsket, - som skamfuld, - som lykkelig, osv. På den måde blev han pludselig til meget mere end et børneeventyr.. Han var en form som de store arketyper kunne træde ind i og danse med!
Efter at have leet og moret mig, begyndte jeg at underkaste Anders And-gestalten et grundigere virkelighedstjek. Han så utrolig ægte ud i 3D og det hele, og lignede en slags oppustelig bade-and med en glat plastikagtig overflade. Jeg zoomede ind på ham med mit indre "syn", og så var det, at der pludselig skete en brist i illusionen: Anders And begyndte at flyde fra hinanden! Jeg så undrende til imens min fantasi langsomt flød tilbage til det den var skabt af: bølgende baggrunds-energi. Jeg blev klar over at den "Anders And" jeg så, var et slags hologram som var skabt af interferans felter i energien, som min psyke lavede. Hologrammet kunne kun opretholdes så længe jeg var i mine følelser for "Anders And". Lige så snart jeg blev neutral og ville undersøge ham, flød han ud og blev et med den baggrunds energi der hele tiden havde været der, men som jeg ikke havde lagt mærke til, fordi jeg kiggede på min gestalt. Anders And var væk. Han havde været en fantasi, men det han var lavet af, - energi, var ægte nok!


Sindet fortolker hele tiden energier fra dets omgivelser. De bliver til lyde, lys, smag og følelser. De bliver til guder, dæmoner, ord og gestalter. Bagom dette lag af fortolkning ligger et bølgende hav af rå energi - Universets symfoni, som vi hele tiden prøver på at trækker mening ud af, og synger med på. Når vi sanser noget, arbejder vi på at forstå hvad det er vi sanser, og vi danner os lynhurtigt en mening om det vi oplever. Denne mening går så i resonans med det vi sanser, og er på denne måde med til at skabe det sansede og transformere det. Vi kan med andre ord ikke sanse noget uden at påvirke det!
I menneskelige relationer er dette meget tydeligt, hvor følelser og meninger mennesker i mellem, er med til at definerer hvordan det enkelte individ er og hvordan det har det. Nogle mennesker er meget påvirkelige over for hvad andre mennesker synes om dem, mens andre er mere "selvforsynende" med en indre mening og tillid til sig selv, så de ikke så let lader sig slå ud af hvordan de bliver set an af andre.


Til toppen



Cannabis som en spirituel døråbner og meditations-værktøj? Kan det virkelig passe?

Skrevet den 28. januar 2015
Det er et spørgsmål jeg ofte møder, når jeg fortæller folk, at jeg laver guidede meditationer, hvor cannabis ryges undervejs, for at hjælpe deltagerne til at træde over tærskelen til den transcendente tilstand. Så sent som i aftes talte jeg med en fyr, som havde sine tvivl omkring cannabis og meditation. Ikke fordi han afholdt sig fra at bruge urten.. han røg den vel omkring hver eller hver anden aften, - men han forbandt den ikke med noget spirituelt. Han følte at den på en måde var beskidt, som en vane han ikke var stolt af og gerne ville skære ned på. Da jeg spurgte ham, hvad der virkede beskidt i rusen for ham, fortalte han mig, at han ofte mistede tråden i sine tanker når han røg. De tanker, der lige havde skabt store visioner, kunne i næste øjeblik forsvinde fuldstændigt, så han stod dum tilbage og tænkte: Øv, der røg min hukommelse! Åh jo, den effekt kender jeg kun alt for godt, - men jeg har en god forklaring på den..
Mere om det senere. Først vil jeg fortælle lidt om mit eget forhold til cannabis:

Min oplevelse med Cannabis
Jeg bruger cannabis som et entheogen – altså en plante som generere det guddommelige i menneskets indre. Jeg har ofte prøvet at ryge cannabis på den såkaldte ”rekreative” måde, som så mange siger at de gør: for hyggen og afslapningens skyld. eller som et socialt stof, man kan tage til fest eller til en film, lidt på samme måde som alkohol nydes. Men hver gang havner jeg i en temmelig bevidsthedsudvidet tilstand, der får aftenens hygge-snak til at ligne en dyb eksistentielle samtale.
For når jeg ryger cannabis, ryger jeg ofte helt ud over kanten, hvor visioner og erkendelser vælter ind over min opmærksomhed. Og hvis jeg er sammen med andre som ryger, sker det ofte, at de også ryger med ud over kanten, og vi havner på et mentalt sted, hvor informationer af tanker og billeder flyder frit imellem os, og giver vores samtale et mytisk præg af, at vi er på en fælles bevidstheds-rejse. På rejsen bevæger vi os gennem mentale ”sale” og ”templer” af visioner, - veje i fællesbevidstheden, hvor den kollektive hukommelse ligger gemt, - og hvor vi kan tilføje nye visioner, med det vi ser nu og her. Og når det sker, giver det mit liv og min eksistens mening, og jeg føler mig glad og en lille smule ydmyg. Glad for at opleve den mentale frihed det er at kunne skue klart, og ydmyg når jeg i min udvidede bevidsthedstilstand ser og mærker at mit Jeg, og alle de ideer dette jeg har om sig selv, holder op med at være. Som en spænding der afslappes, og pludselig efterlader opmærksomheden fri og klar. Og jeg oplever min opmærksomhed som en kviksølvdråbe, der hænger frit i rummet og spejler verden, mens verden spejler sig i min opmærksomhed og ser sig selv. Hvem er det som ser hvem? Beskueren bliver et med det beskuede. Spejlet i spejlet – altings omdrejningspunkt.

Meditationen
Cannabismeditationen er en meditation som er bygget op omkring denne klarhed som cannabis kan give. Cannabis forstærker den kollektive sammensmeltning, og får os til at træde lettere ind i energitilstanden hvor vi føler og ser langt bedre. Steder hvor kroppens tilstand og følelser hænger sammen bliver pludselig åbenlyse, fordi opmærksomheden får nemmere adgang til energidansen bag om fænomenerne. I Indien hvor man har brugt og nydt cannabis i flere tusind år, har man for længst opdaget denne virkning og har bygget discipliner op som yoga og kundalini-meditation, hvor man rejser sjæle-kraften gennem kroppens energicentre: chakraérne, der ligger langs indersiden af rygsøjlen.

I Cannabismeditationen laver vi en fælles energi-rejsning gennem disse chakra´s, og undervejs ryger vi urten på en måde, så den giver en kraftig psykedelisk – bevidsthedsudvidende virkning. Jeg guider meditationen med min stemme, og tuner mig ind på vores fællesfrekvens, alt imens der strømmer udvalgt musik ud af højtalerne, til at understøtte meditationen.

Korthus-hukommelsen – en effekt af Cannabis
Og hvad er det så med den effekt på hukommelsen, som min ven nævnte før? Jo jeg kalder effekten for Korthus-hukommelsen, fordi hukommelsen har en tendens til at styrte sammen som et korthus man har bygget op. Forklaringen er egentlig simpel: Når man bliver påvirket af cannabis, bliver ens evne til at forstå meget finkornede energi-danse og sammenhænge forstærket, og derfor bliver det også sværere at huske visionen bagefter. Netop som man tænker: ”Hurra! Nu har jeg forstået det hele!” - Så styrter visionen sammen som et korthus, og man kan ikke finde det ord, der kan gen-konstruere hele erkendelsen. Det er altså ikke fordi man bliver dummere, at man ikke kan huske. Det er fordi at det materiale man prøver at huske, er så fint og ordløst, at det meste forsvinder igen, efter at det er blevet erkendt. Vi mangler simpelthen ord til at beskrive det!


Til toppen