Velkommen til Det Vilde Liv!

Det Vilde Liv er en skole for udvidelse af bevidsthed, som benytter sig af meditation, shamanisme, og læren om psykedeliske/ bevidsthedsudvidende substanser. Det vilde liv holder til i Vanløse men har også arrangementer i skovene nord for København.
Skolen er ikke tilknyttet nogen religiøs retning, men forsøger at danne bro mellem den naturvidenskabelige, filosofiske og spirituelle verdensforståelse.

Skolen har forskellige kurser og workshops, som du kan læse mere om herunder, i "Aktuelt", eller du kan klikke på kalenderen og se hvad der sker i den snarlige fremtid.

Det Vilde Liv bliver formidlet af Fanny Brandt, som er uddannet biolog med en bred erfaring i meditation, shamanisme og brug af psykedeliske substanser.


Aktuelt lige nu:

























Næste Cannabismeditation bliver fredag den 31. maj 2019 klokken 19:30

Det vil foregå i et kolonihavehus i storkøbenhavn tæt på tog og metro (du får mere afvide når du tilmelder dig). Meditationen forventes at afslutte lidt over midnat, hvorefter der er te og lidt økologisk chokolade til at hjælpe os ned igen og blive faste. Tag gerne lidt med du vil dele.

Cannabis er blevet brugt i mange religioner verden over. Taoisme, Buddhisme, Hinduisme, Hellenisme og mange flere. Der bliver også henvist til Cannabis i det gamle testamente (som er grundlag for Kristendom, Jødedom og Islam). Og så har vi endda vores egen Nordiske mytologi, som forbinder cannabisplanten med Freya kærlighedens gudinde. 
Det er først i nyere tid at cannabis er blevet forbundet med noget slet som binder folk i misbrug. Tidligere tider behandlede cannabis som det den er: en Hellig urt der kan åbne din bevidsthed.

Cannabisurten har bevidsthedsudvidende egenskaber, som vi udnytter i denne chakra-meditation. Hvis du ikke har prøvet urten før, eller kun har prøvet den til fest uden sønderlig bevidsthedsudvidende effekt, vil du højest sandsynligt blive overrasket over dens evne til at forstærke meditation. Den forstærker evnen til at mærke energien i kroppen og kan for nogen blive meget psykedelsk.

Meditationen fungerer som tripsitning, ved at du bringer din egen urt med til piben, og jeg guider forløbet. Hvis du ingen urt har, så kom alligevel - der er helt sikkert nok ;)

Skriv eller ringe til mig for tilmelding - jo hurtigere jeg ved at du kommer, jo bedre! Du får mere information ved tilmelding.

Uddrag fra sidste Cannabismeditation: Nedstigningen

Musikken er Solar Fields - From The Next End. Jeg har lagt en bund i musikken af kvækken fra Butsnudet frø.
For de utålmodige starter min tale 1 minut og 39 sekunder inde i klippet.
For dem som vil mærke effekten af meditationen: Sæt dig i en afslappet stilling med ryggen rank. sid evt. i skrædderstilling eller med benene på jorden uden at krydse dem. Tænd for playeren, luk øjnene og flyd med.






Tripsitning - vejledning i psykedeliske rejser

Har du besluttet dig for at tage et trip med et bevidsthedsudvidende stof, men er i tvivl om hvordan du kan gøre det på den mest hensigtsmæssige måde? Så er du velkommen til at ringe og få råd.
Jeg har god erfaring i at arrangerer svampetrips, - både som dagsturer i skoven, hvor vi går gennem smukke naturområder med en enkelt rygsæk som bagage, - og som natteceremonier i min lavvu (et stort samisk spidstelt med bål i midten).
Det kan også arrangerers indenfor om om vinteren, alt efter hvad der passer bedst til dig.




Til toppen